Service- og projektleder indenfor vindenergi eller olie & gas


Kunne du tænke dig et fleksibelt arbejdsliv med mulighed for at påvirke egen indtjening? Motiveres du af at være en del af et stærkt kol­legialt fællesskab? Og er du faglært med en teknisk baggrund? Så kan du være vores kommende kollega.

Jobbet

Hos Fanø Kran-Service har vi opgaver inden for grøn energi, olie/gas og den maritime industri både off- og onshore. I denne stilling arbej­der du primært offshore med:

•           Vedligehold af kraner og løfteudstyr

•           Fejlsøgning af el- og hydrauliksystemer

•           Opstart og reparation af offshoreudstyr

•           Opgaveplanlægning og sikkerhedsvurdering

•           Udarbejdelse af dokumentation og rapporter.

Fælles for opgaverne er, at sikkerhed og kvalitet er i fokus på alle niveauer. Det er derfor afgørende, at du arbejder målrettet, plan­lægger opgaven med fokus på detaljen og formår at holde overblikket til hver en tid.

Din profil

For at få succes i stillingen har du stærke tekniske kompetencer og en faglært baggrund som f.eks. elektriker, mekaniker el.lign., og du hol­der løbende din faglighed ved lige – for dem som ønsker det, bidrager vi gerne til, at man udvikler sig yderligere inden for sit felt.

Det er en forudsætning, at du har et fleksibelt mindset og en høj grad af omstillingsparathed. Du bliver nemlig en del af en arbejds­plan (enten i fast rul eller varierende rul), hvor du eksempelvis er 14 dage offshore efterfulgt af en 21 dages friperiode, andre kombinationer vil også forekomme. Du får derfor mulig­hed for skiftevis at arbejde koncentreret i et spændende offshoremiljø med sejlads, flyvninger og tekniske opgaver, hvor du bliver en del af et unikt fællesskab som opstår, når man er væk ”hjemmefra” – og samtidig have en friperiode hvor du kan dedikere al din tid til familie, venner, hobbyer, rejser m.m.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en engageret, stolt og kompetent virksomhed, hvor omgangstonen er uformel og humoristisk. Vi sørger na­turlig­vis for solid oplæring, løbende sparring og et godt læringsmiljø, og du får ansvar som matcher dine kompetencer.

Ansættelsesforholdet reguleres af Industriens Overenskomst. Lønnen forhandles dog individuelt ud fra kompetencer og perfor­mance.

Interesseret?

Spørgsmål til stillingen rettes til Jane Dalkjær på tlf. 76 10 65 95. Vi arbejder målrettet på at finde den rette kandidat, så vi indkalder løbende til samtaler - tøv derfor ikke med at sende din ansøgning. Du kan søge stillingen her!

Fanø Kran-Service A/S er en servicevirksomhed beliggende i Esbjerg, kendt for kvalitet og professionelle løsninger inden for avan­cerede kraner og løfteudstyr til offshorebranchen. Vi arbejder målrettet for altid at sikre, vi skaber de helt rigtige, individuelle løs­ninger til kun­den ud fra kodeordene: Sikkerhed - fleksibilitet - knowhow.