Servicemedarbejder


Servicemedarbejder

Hos Fanø Kran-Service har vi travlt og vi søger derfor en servicemedarbejder til varetagelse af diverse forefaldende opgaver med udgangspunkt i vores værksted på Lillebæltsvej i Esbjerg.

Vi tilbyder dig at blive del af en engageret, stolt og kompetent virksomhed, hvor omgangstonen er uformel og humoristisk.  Du tildeles stort ansvar og vi giver dig rammerne til, at du kan udvikle dig både fagligt og personligt.

Vi søger en person, som har evnerne til og interessen for at vedligeholde vores bygninger, udenomsarealer, opbygning af kit-kasser mm. Det kunne f.eks. være en tømrer, handymand eller lignende.

Opgaverne vil blandt andet være:

  • Assistere med kørsel
  • Vedligeholdelse af bygninger
  • Pasning af udenomsarealer
  • Oprydning og gulvvask
  • Assistere med pakning og optælling, f.eks. ved løst løfteudstyr
  • Vasketøj
  • Assistere i logistik
  • Slyngrensning af emner
  • Andet forefaldende arbejde

Sikkerhed og kvalitet er kodeord på alle niveauer. Det er derfor afgørende, at du arbejder målrettet, planlægger jobløsningen med fokus på detaljen, og i processen formår at holde overblikket. Alle medarbejdere tildeles stort ansvar og en solid faglighed, erfaring og interesse er derfor et must.

Vi glæder os til et kommende samarbejde.

Spørgsmål til stillingen rettes til Jacob Joensen og du kan ansøge her. Vi gør opmærksom på, at vi indkalder løbende til samtaler.

 

Fanø Kran-Service A/S er en servicevirksomhed beliggende i Esbjerg, kendt for kvalitet og professionelle løsninger inden for avancerede kraner og løfteudstyr til offshore branchen. Vi arbejder målrettet for altid at sikre, vi skaber de helt rigtige, individuelle løsninger til kunden ud fra kodeordene: Sikkerhed – fleksibilitet - knowhow.