Onshore-elektriker med flair for mekanik & mulighed for offshore-arbejde


Fanø Kran-Service A/S søger en dygtig, faglært elektriker med interesse og flair for mekanik.

Har du lyst til at blive en del af et stærkt kol­legialt fællesskab med gode udviklingsmuligheder? Så kan du være vores kommende kollega i værkstedet.

Jobbet

Vi kan tilbyde dig at blive del af en engageret, stolt og kompetent virksomhed, hvor omgangstonen er uformel og humoristisk. Du tildeles stort ansvar, og vi giver dig rammerne til, at du kan udvikle dig både fagligt og personligt.

Arbejdet vil primært foregå onshore på vores værksted i Esbjerg, dog med mulighed offshore-arbejde.

Arbejdsopgaver kan være følgende, men er ikke begrænset af:

  • Renovering af offshore-kraner
  • Reparation og renovering af offshore-udstyr bl.a. gearkasser, cylindre, ventiler, el-komponenter mm.
  • Fejlsøgning af el- og hydrauliksystemer
  • Eftersyn af værktøj og udstyr
  • Test og inspektion af løfteudstyr
  • Opgaveplanlægning og sikkerhedsvurdering
  • Udarbejdelse af dokumentation og rapporter i IT-systemer

 

Opgaverne løses i samarbejde med vores samlede team af 20 teknikere.

Din profil

For at få succes i stillingen er det vigtigt, at du har el-tekniske kompetencer og gerne flair for mekanik.

Vi forestiller os, at du har en faglært baggrund som f.eks. elektriker.

For os er sikkerhed og kvalitet i fokus på alle niveauer. Derfor prioriterer vi, at du holder din faglighed ved lige – og vi bidrager gerne til, at du udvikler dig yderligere inden for dit felt. Derudover er det afgørende, at du arbejder målrettet, plan­lægger opgaven med fokus på detaljen og formår at holde overblikket til hver en tid. Vi værdsætter, at du kan arbejde selvstændigt, lige så vel som vi forventer, at du naturligt indgår i samarbejde, da vi ofte hjælper hinanden på tværs af organisationen. 

 

Vi tilbyder

Du bliver en del af en engageret, stolt og kompetent virksomhed, hvor omgangstonen er uformel og humoristisk. Vi sørger na­turlig­vis for solid oplæring, løbende sparring og et godt læringsmiljø, og du får ansvar, som matcher dine kompetencer.

Ansættelsen vil være omfattet af Industriens Overenskomst.

Arbejdstiden er mandag – torsdag kl. 07.00 – 15.00 og fredag kl. 07.00 – 14-30.

Spørgsmål til stillingen rettes til værkstedschef Jacob Joensen på tlf.  76 10 65 87, og du ansøger her. Vi arbejder målrettet på at finde den rette kandidat, og vi indkalder løbende til samtaler – tøv derfor ikke med at sende din ansøgning.

Ansøgningsfristen er d. 03-06-24. Opstart snarest.

Fanø Kran-Service A/S er en servicevirksomhed beliggende i Esbjerg, kendt for kvalitet og professionelle løsninger inden for avan­cerede kraner og løfteudstyr til offshorebranchen. Vi arbejder målrettet for altid at sikre, vi skaber de helt rigtige, individuelle løs­ninger til kun­den ud fra kodeordene: Sikkerhed – fleksibilitet - knowhow.